Handels- og abonnementsbetingelser

Generelle oplysninger
Grøn Sky ApS
CVR: 40557989
Egedal 3
2690 Karlslunde
Tlf: 207 207 09
Hjemmeside: copencloud.com
E-mail: [email protected]


Følgende handels-og abonnementsbetingelser gælder for handel på platformen CopenCloud, der drives af Grøn Sky ApS

Er du erhvervskunde så se afsnittet ’Særligt for erhvervskunder’, som du finder nederst i disse betingelser.


Betaling
Vi accepterer kun betaling med kort. Trækning af beløbet sker umiddelbart efter købet, hvor du også modtager adgang til produktet. Herefter trækkes beløbet samme dato hver følgende måned.

Vi accepterer kun betaling via følgende kort og opkræver ikke betalingsgebyr:

Visa   Mastercard   AmericanExpress   UnionPay

 


Levering af månedligt abonnement
Produktet er en online-ydelse af dataopbevaring og dataoverførsel, hvor der betales månedligt for et abonnement. Umiddelbart efter købet får du adgang til tjenesten. Bemærk venligst at når du har fået adgang til tjenesten, bortfalder dine 14 dages fortrydelsesret, og herefter vil det indbetalte beløb ikke kunne refunderes.
Du modtager herefter også en ordrebekræftelse.


Opsigelse af abonnement
Man kan opsige sit abonnement til udgangen af den igangværende månedlige abonnementsperiode.

Man kan opsige abonnementet ved at vælge “Opsigelse af konto” under sin brugerprofil på platformen.

Efter opsigelse slettes dit opbevarede data automatisk senest 30 dage efter afsluttet abonnementsperiode. Du har adgang til dit opbevarede data helt indtil
abonnementsaftalen udløber.


Særlige vilkår
Ved tilkøb af ekstra ydelser til abonnementet, justeres både aftale og fakturerede priser, så de tilkøbte ydelser afspejles, og du tilsendes en ny ordrebekræftelse
der reflekterer ændringerne.

Hvis du misligholder betaling, fremsendes betalingspåmindelse, og ved fortsat misligholdelse lukkes din konto og det opbevarede data slettes.

Prisjustering:
Vi forbeholder sig ret til årligt at regulere prisen for abonnementet i henhold til forbrugerprisindekset, uden forudgående varsling.


Erstatning
Parterne er ikke ansvarlige for indirekte tab, driftstab eller tabt avance. Tab af data anses for indirekte tab, bortset fra i tilfælde, hvor dette skyldes sælgers
datahåndtering eller mislighold af denne aftale, f.eks. utilstrækkeligt forsvarlige backup-rutiner. Vi er kun ansvarlige så længe det følger af dansk ret.


Fortrydelsesret
Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, dog kun indtil ydelsen tages i brug. Når du indgår abonnementsaftale med os, accepterer du at fortrydelsesretten
bortfalder så snart du gennemfører betaling, da du får adgang til produktet med det samme, jf. Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 13 2.


Hvis der er noget galt med ydelsen
Hvis du ikke er tilfreds med vores service, kan du kontakte os via kontaktformularen på hjemmesiden. Vælg “Support” og beskriv problemet. Alternativt kan du kontakte os via e-mail på: [email protected]


Digitale tjenester
Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler om digitale tjenester. Det betyder at du kan klage over konkrete mangler indtil 2 måneder efter udløbet af (den aftalte) leveringsperiode. Hvis der ikke er en aftalt leveringsperiode, er reklamationsretten 2 år. Du kan kontakte os via kontaktformularen på hjemmesiden. Vælg “Support” og beskriv problemet. Alternativt kan du kontakte os via e-mail på: [email protected]


Træk på dit kort
Du kan til enhver tid tilbagekalde din tilladelse til, at vi trækker et beløb på dit kort.
Du kan også gøre indsigelse vedrørende ”uautoriserede debiteringer” over for din kortudbyder, dog senest 8 uger efter debiteringen, med mindre andet fremgår af din aftale med kortudbyderen.


Klageadgang
Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du udfylde kontaktformularen på hjemmesiden og vælge “Support” og beskriv hvad du vil klage over. Alternativt kan du kontakte os via e-mail på: [email protected]

Hvis det ikke lykkes os i fællesskab at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr


Persondatapolitik
Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, land og e-mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Grøn Sky ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

Den dataansvarlige for CopenCloud.com er CEO, Pierre Bennorth, Grøn Sky ApS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.

Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os via kontaktformularen på hjemmesiden. Vælg “Support” og forklar din indsigelse. Alternativt kan du kontakte os via e-mail på: [email protected] med forklaring på din indsigelse.

 

Særligt for erhvervskunder

Pris
Sælger tager forbehold for pris- og afgiftsændringer. Kunden er således indtil levering
forpligtet til at acceptere ændringer i prisen begrundet i dokumenterede forøgede
omkostninger for Sælger som følge af ændringer i fx leverandørpriser, valutakurser, told,
skatter og afgifter, der har indvirkning på Aftalens opfyldelse.


Fortrydelsesret
Der er ingen fortrydelsesret for erhvervskunder.


Reklamation
Når Kunden får leveret Tjenesteydelserne, skal Kunden straks foretage en sådan undersøgelse af den udførte ydelse, som ordentlig forretningsbrug kræver.
Hvis Kunden vil påberåbe sig en mangel, skal Kunden, straks efter at manglen er eller burde være opdaget, give Sælger skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt Kunden har opdaget eller burde have opdaget manglen, og Kunden ikke reklamerer som anført, kan Kunden ikke senere gøre manglen gældende.
Efter Sælgers valg vil mangler ved den solgte Tjenesteydelse blive afhjulpet. Alene hvis afhjælpning ikke sker inden rimelig tid, er Kunden under iagttagelse af dansk rets almindelige regler samt disse betingelser berettiget til at hæve Aftalen, kræve afslag i købesummen eller kræve erstatning.
Har Kunden ikke inden 6 måneder efter leveringsdato påberåbt sig manglen over for Sælger, kan Kunden ikke senere gøre den gældende.
Forandring af eller indgreb i den leverede Tjenesteydelse uden Sælgers skriftlige samtykke fritager Sælger for enhver forpligtelse.


Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav overfor Sælger kan ikke overstige fakturabeløbet for de solgte tjenesteydelser og begrænses i øvrigt til skader, som ved indgåelse af Aftalen typisk kan forudses, og hvor Sælger har handlet groft uagtsomt.
Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre indirekte tab i anledning af Aftalen, herunder indirekte tab, der opstår som følge af forsinkelse eller mangler ved de solgte Tjenesteydelser.
Hvis der opstår en ekstraordinær situation, som er uden for Sælgers kontrol, eller hvor forpligtelsen grundet uforudsete eller udefrakommende begivenheder er blevet usædvanligt byrdefulde for Sælger at opfylde - og som må anskues som force majeure eller hardship - vil Sælgers forpligtelser blive suspenderet. Tidsrammen for suspenderingen vil være så længe den akutte situation varer. Eksempler omfattet af force majeure og hardship er naturkatastrofer, brand, krig, rekvirering, beslaglæggelse, valutarestriktioner, oprør, uroligheder, pandemier, mangel på transportmidler, restriktioner af drivkraft, myndighedspåbud, sygdomsudbrud, sundhedskriser, epidemier, pandemier, strejke eller produktionsforstyrrelser hos leverandører, hvor Sælger ikke kan holdes ansvarlig.
Det påhviler Sælger uden ugrundet ophold skriftligt at underrette Kunden, dersom der indtræffer omstændigheder som nævnt ovenfor.


Tvister
Enhver uoverensstemmelse mellem Sælger og Kunden skal afgøres efter dansk ret og skal i første instans indbringes for Sø- og Handelsretten, subsidiært Sælgers hjemting.

 

Handels- og abonnementsbetingelserne er senest opdateret d.02.05.2023